Flot sæsonafslutning for U8-10 piger
Sæsonens sidste stævne for pigerne var U10 C stævne i Otterup. Holdet i dag var to U10 piger (Maja og Agnes), tre U9 piger (Anna, Asta og Josephine C) og U8 pige Clara.
Første kamp var dagens stærkeste modstander B1909.
Aarup havde et lille overtag det meste af kampen, men måtte nøjes med 1-1 bl.a.
takket være en dygtig B1909 målpige.
De næste to kampe mod Ejby og Otterup var vi spilstyrende i alle kampens facetter og vandt sikkert og fortjent henholdsvis 3-1 og 3-0.
Dermed slut på foråret og spillerne går på sommerferie. 5 af pigerne napper en fodboldskole i Tommerup i næste uge. Men ellers er der opstart igen d 16/8 kl. 16.45 i Aarup Boldklub, hvor nye og gamle spillere fra årgangene 2015/2014/2013 er velkomne (2./3./4. Klasse).