U9 pigerne trodsede regnen
Lørdag havde vi tre U8 piger, en U9 pige og to U10 piger på holdkortet og derfor havde jeg valgt at stille op i U9 A rækken. De sidste mange stævner i den række der hedder U10/U11 har vi mødt en del hold med stort set udelukkende U11/U12, ja endda U13 piger på holdet. Det har givet kampe hvor det mere har været fysikken der har været en faktor end det fodboldtekniske.
Lørdag var det fire meget velspillende fodboldhold med OKS, Dalum, Marienlyst og Aarup. Vi matcher helt klart bedre et stærkt U9 A hold, end store piger på et U11/U12 C/D hold.
Det blev tre tætte kampe med to nederlag (1-3 og 2-3) og en sejr (3-1).
Jo de store Odense klubber ved godt hvem Aaruppigerne er efterhånden.
Josephine C., Asta, Josefine S., Mynthe, Victoria og Karla spillede flot fodbold og kæmpede om hver en bold i øsende regnvejr.