U8 til første indendørsstævne
Efter et par afbud, grundet sygdom, var der 5 friske piger/drenge der var klar til indendørsstævne i U8 drenge C rækken i Ryslingehallen lørdag middag. Med en årgang der har haft deres fodboldliv i Coronaens skygge, var det allerførste gang de skulle prøve at spille indendørsstævne. Det gik forrygende med masser af godt sammenspil mellem alle fem spillere. De klarede 5 kampe uden udskiftere med højt humør og spilleglæde. Faktisk gik det hen og blev en fordel, at man ikke skulle skifte ud mellem spillerne, da det gav mere flow og sammenspil og mindre forvirring på banen. To uafgjorte, to sejre og et knebent nederlag blev dagens resultater.
Tak til Allan (Josephines far) for dommerhjælp og tak til forældre og spillere for en god dag i hallen.
U8 Trænerteamet
Jesper & Malene