Menu

Juleafslutning 2024

image
15. december 2024 kl. 09:00
...med besøg af Nellie Mulvad Gejel

Årets juleafslutning bød på en omgang hyggelig fodbold, hvor klubbens børne- og ungdomshold spillede på tværs af årgangene, efterfulgt af de klassiske æbleskiver. Men dagens højdepunkt var uden tvivl besøget af ungdomslandsholdsspilleren Nellie Mulvad Gejel.

Nellie fik først et par ord med på vejen fra Steffen Eriksen og senere René Gramm Jeppesen. Som en særlig gave modtog hun en Aarup Boldklub spillertrøje (med Middelfart Sparekasse som trøjesponsor - repræsenteret ved Sune Hasseltoft) som et minde om sin barndomsklub. Herefter satte hun sin autograf på en DBU landsholdstrøje, som vil blive indrammet og hængt op på klubbens "Wall of Fame" i klubhuset, til ære for hendes flotte udtagelse til ungdomslandsholdet.

Til sidst var der mulighed for at få en eftertragtet autograf fra Nellie på alt fra drikkedunke, trøjer, sko eller lign. – helt efter eget ønske.

En stor tak til Nellie for hendes besøg - vi ønsker hende al mulig held og lykke i fremtiden.


Se flere billeder fra dagen, længere nede på siden...


 

Trøjesponsor - Børn og Ungdom

Luk