Menu

Nellie Mulvad Gejel til juleafslutningen

image
03. december 2024 kl. 21:40
Aarup Fritidscenter - Hal 2 - Lørdag d. 14/12 fra kl. 13.30

I september fik den tidligere Aarup-spiller, Nellie Mulvad Gejel, sin debut på U16-landsholdet. Den 20. september 2024 var hun således med fra start i kampen mod Schweiz, som Danmark vandt 3-2. I november var Nellie igen i startopstillingen i 2 kampe mod Sverige, der begge endte med flotte 3-0 sejre til Danmark.

Aarup Boldklub - Fodbold ønsker at hylde Nellies imponerende præstationer i den rød-hvide trøje. Derfor har vi inviteret hende til at deltage i vores juleafslutning lørdag den 14. december i Hal 2 i Aarup Fritidscenter.

Fra kl. 13.30 kan du møde Nellie i Hal 2, hvor vi vil overrække hende en spillertrøje fra Aarup Boldklub - Fodbold som et minde om hendes tid i klubben. Samtidig vil Nellie signere en DBU-spillertrøje, der efterfølgende kommer i glas og ramme og får plads på "Wall of Fame" i klubhuset.

Der vil også være mulighed for at få en eftertragtet autograf fra Nellie - så kom og vær med til at give hende et stort skulderklap og støtte til hendes videre fodboldkarriere.

Vi glæder os til at se jer!

Luk